Du kan åbne og lukke og lukke referaterne ved at trykke på pilen til højre.
Bestyrelsesmøde 6. januar
1. Deltog: Peter,Niels, Kristian, Kurt og Jørgen.
2. Siden sidst.
Status fra mødet d. 22.9 om bankskifte og Unioo:
Peter og Niels har endnu ikke talt med Hvidbjerg Bank om muligt bankskifte. Det afventer, at vi er færdige med asfalten.
Unioo gør det lettere for kassereren. Men det betyder også, at der kommer flere gebyrer, hvis der betales kontingent via systemet. Systemet kan også bruges til referater. Systemet betyder, at medlemmerne skal registres med mailadresser. Hvis vi skal bruge Unioo, skal det først på generalforsamling. Niels undersøger systemet nærmere – også om gebyrer. Peter spørger Hvidbjerg Bank om, hvordan det fungerer hos dem – herunder om gebyrer.
Afventer færdiggørelsen af asfalt.
3. Økonomi - regnskab/ Niels.
Vi indstiller til generalforssamlingen følgende gebyrer ved manglende betaling af kontingent:
- Første gang: 200 kr.
- Anden gang: 400 kr.
- Tredje gang: 600 kr.
- Herefter inkasso, hvor den manglende betaler betaler gebyret.
Det ligner samlet set et overskud i 2025, som skyldes et lille behov for snerydning og mindreudgifter på flere områder. Der kommer måske en regning for snerydning tre gange i december for 2025.
Der er ikke brugt nogen af de 13.000 kr. til forskønnelser, fordi frivilligt aktive har gjort det selv.
Snerydningen foregår noget uensartet. De synes heller ikke at overholde aftalen med 70% salt og 30% sand.
Vi er enige i det budgetforslag Niels har lavet og vi fastholder kontingentet.
4. Status/evaluering af asfaltering.
Der er stadig ting, som ikke er helt i orden. Der er endnu ikke aftalt en afleveringsforretning.
5. Generalforsamling 24.2. kl. 19. Praktiske ting.
Vigtigt at sørge for at der kommer mange til generalforsamlingen.
Valg: Niels og Kristian ønsker at stoppe. Vigtigt at vi prøver at finde nye.
Skal man fremover vælges for to år?
Vi skal bruge:
- Peter prøver at finde en dirigent.
- Jørgen vil gerne være referent.
Traktement: Sodavand, øl og chips. Peter og Kurt køber.
Nabohjælp skal være et selvstændigt punkt. Jørgen tager materiale vedrørende nabohjælp med.
Vi mangler kvalificerede mennesker til at tage sig af hjemmesiden – evt. en ny.
Dagsordenen skal være ude 14 dage før. Peter sender en gammel dagsorden til Jørgen.
Det godkendte regnskab skal helst med ud.
Vi aftaler resten vedrørende generalforsamlingen pr. mail.
6. Beretning på generalforsamlingen/ Året der gik.
Peter har lavet et godt, men vil gerne have kommentarer.
Vi snakkede sidst om følgende:
Nogle kastanjetræer er fældet, fordi de var syge.
Der var en arbejdsdag, hvor der blev ordnet bede.
Indhentet tilbud på snerydning og pasning af grønne områder. Vi holdt fast i det vi havde.
Skiltning for nabohjælp er for dyrt. Måske snakke om til generalforsamlingen, hvordan Nabohjælp fungerer.
Vores hjemmeside fungerer ikke. Vi mangler en webmaster. Sættes på som et punkt til generalforsamlingen.
Vi spørger folk om mailadresser på generalforsamlingen.
Asfaltering.
Nogle få har opført sig ubehageligt overfor bestyrelse og asfaltarbejdere i forbindelse med asfaltering.
7. Godkendelse af referat.
Referatet godkendt.
8. Eventuelt.
I den kommunale bygning synes man ikke at håndtere affald på en hensigtsmæssig måde. Er der behov for en oplæring af dem, der står for det?
Bestyrelsesmøde 9. marts
1. Deltog: Peter, Kurt, Kristian, Andrea, Jørgen og Thomas.
2. Konstituering af bestyrelsen.
Formand: Peter.
Kasserer: Kurt. Niels har lovet at hjælpe.
Sekretær: Jørgen
3. Opsamling fra generalforsamlingen.
Generalforsamlingsreferatet sendes ud sammen med kontingentopkrævningen. Jørgen skriver oplæg mht. kontingentopkrævning
Peters mail og telefonnummer skal fremgå af referatet.
Man kan få de nye vedtægter ved at skrive til Peter.
Peter prøver at få fat i Bjørn mht. hjemmeside, så Jørgen kan overtage det.
Andrea prøver at lave en lukket facebookgruppe og inviterer os fra bestyrelsen. Vi inviterer så videre.
På et tidspunkt skal træerne i sumpområde ved Skaldehøjvej vedligeholdes.
Vi skal også på et tidspunkt have en arbejdsdag.
Asfalteringen forventes at være færdig 1. maj.
Peter indhenter to bud på asfaltering af cykelstien.
Peter snakker med Niels om bankskifte.
Peter snakker med Hans Erik Lund om at skrive til Teknisk Forvaltning om, at nogen kører for stærkt fra Houlkærskolen og ned mod Palleshøje og ved børnehaven og gymnasiet. Vi foreslår en fodgængerovergang på Hedevænget ved rundkørslen ved skolen.
Mht. Nabohjælp tager vi alle sammen ansvar for dem, der bor tæt ved os.
4. Godkendelse af referat.
Godkendt.
5. Eventuelt.
Næste møde: mandag d. 13.4, kl. 19.30 i fælleshuset.
Bestyrelsesmøde 13. april
1. Deltog: Peter, Kurt, Andrea, Kristian og Jørgen
2. Siden sidst.
Ikke noget.
3. Planlægning af arbejdsdag 25.4.
Vi gik en runde og snakkede om, hvad der skal laves.
Kurt sørger for hotdogs til middag.
4. Status mht. økonomi.
I starten af maj kigger vi på, om nogle mangler at betale kontingent.
Vintervedligeholdelsen har kostet 61.000 kr. efter årsskiftet. Det sætter en begrænsning på vores økonomi.
5. Status mht. asfaltering.
Peter vil indhente to tilbud på asfaltering af cykelstien.
Peter har spurgt Pankas og vil også spørge PEAB om pris for asfaltering af cykelstier.
6. Peter ville snakke med Hans Erik Lund om at skrive til Teknisk Forvaltning om, at nogen kører for stærkt fra Houlkærskolen og ned mod Palleshøje og ved børnehaven og gymnasiet. Vi foreslår en fodgængerovergang på Hedevænget ved rundkørslen ved skolen.
Peter har lavet udkast til brev, som han finpudser sammen med Hans Erik Lund.
7. Peter ville snakke med Niels om bankskifte.
Her er ikke sket mere.
8. Har Peter fået fat i Bjørn mht. hjemmeside?
Jørgen ringer til Bjørn. Hvis vi ikke kan komme videre med den nuværende hjemmeside, undersøger Jørgen alternativer.
9. Andrea prøver at lave en lukket facebookgruppe: Status
Andrea inviterer de andre medlemmer af bestyrelsen, som derefter sørger for at tale med dem, der bor omkring dem.
10. På et tidspunkt skal træerne i sumpområde ved Skaldehøjvej vedligeholdes.
Vi gør ikke noget nu, men den sættes på huskeliste.
11. Godkendelse af referat.
Referatet er godkendt.
12. Eventuelt.
Næste møde: Tirsdag d. 9.6. kl. 19.
Bestyrelsesmøde 9. juni.
1. Deltog: Peter, Thomas og Jørgen
2. Siden sidst.
Arbejdet med asfalt er stadig ikke lavet tilfredsstillende. Men vi sætter et punktum for den sag.
3. Status mht. økonomi.
Status mht. betaling af kontingent. Der er stadig en, som ikke har betalt. Peter og Thomas snakker med hende.
Kommunen har som udgangspunkt krævet, at vi sender en elektronisk faktura. Det slipper vi vist for.
Status mht. det økonomiske forbrug i 2026: Der er brugt mange penge på vintertjeneste, men ellers ser det fint ud i forhold til budgettet.
4. Hvordan skal vi fremadrettet have udført vintertjenesten?
Det er vigtigt, da det udgør en væsentlig del af vores budget. Måske kan vi nøjes med salt. Så kan vi spare 12.000 kr. om året. Den største ulempe er, at salt ikke virker, hvis temperaturen er tilstrækkelig lav. Vi tager det op på næste bestyrelsesmøde.
5. Evaluering af arbejdsdagen d. 25.4.
Det gik fint. Der mødte relativt mange op. Vi overvejer at lave en igen i starten af efteråret. Vi tager det op på næste bestyrelsesmøde.
6. Status mht. asfaltering. Peter vil indhente to tilbud på asfaltering af cykelstien.
Peter har spurgt Pankas. Der er ikke kommet noget svar. Vi vil også spørge PEAB. Peter følger op på det.
7. Peter skriver sammen med Hans Erik Lund og Houlkærskolen til Teknisk Forvaltning om, at nogen kører for stærkt fra Houlkærskolen og ned mod Palleshøje og ved børnehaven og gymnasiet. Vi foreslår en fodgængerovergang på Hedevænget og en yderligere på Fristruphøjvej ved rundkørslen ved skolen. Vi forslår også tre vejbump.
8. Peter ville snakke med Niels om bankskifte.
Vi sætter det på huskelisten og tager det op senere.
9. Jørgen har ikke fået gjort så meget ved det med hjemmesiden.
Jørgen laver forslag til hjemmeside. Det kan laves for 125 kr. om måneden plus måske et opstartsbeløb.
10. Andrea prøver at lave en lukket facebookgruppe.
Der er problemer med opsætningen, så man kan blive medlem af gruppen. Vi arbejder videre med det.
11. Godkendelse af referat.
Referatet godkendt.
12. Eventuelt.
Ikke noget.
Næste møde: Tirsdag d. 1.9. kl. 19 i fælleshuset.
Bestyrelsesmøde 15. september
1. Deltog: Peter, Thomas, Kurt, Andrea og Jørgen.
2. Siden sidst.
Der er kommet en utæthed henne ved Fristruphøjvej 208, hvorfor fjernvarmen skal lave hul ned i asfalten.
3. Status mht. økonomi.
Budgettet for snerydning er stort set brugt op. Men hvis vi undlader at bruge penge på forskønnelse af grønne områder og undgår uforudsete udgifter, ser det ok ud.
Betalingsmåde vedrørende kommunens ejendom er afklaret, således at vi ikke skal sende elektronisk faktura til kommunen.
4. Hvordan skal vi fremadrettet have udført vintertjenesten?
Vi er enige om, at vi fremadrettet skal have vintertjeneste udført kun ved hjælp af salt. Dermed undgår vi udgiften til fejning af sand, som der er afsat 11.500 kr. til i budgettet.
Vi fastholder Kloakekspressen til at udføre snerydningen.
De grønne områder laves til samme betingelser og pris som sidste år.
5. Ny arbejdsdag.
Den bliver afholdt d. 31.10 kl. 10. Vi mødes ved fælleshuset.
Peter har udarbejdet seddel til runddeling. Peter, Kurt og Andrea sørger for runddeling.
6. Status mht. asfaltering. Peter vil indhente to tilbud på asfaltering af cykelstien.
Penkas vil gøre det nu for 157.950 kr. Vi venter til foråret 2027.
7. Status mht. at nogen kører for stærkt i området.
Hans Erik Lund arbejder på sagen. Vi ser på det igen til næste møde.
8. Hjemmeside.
Jørgen laver forslag på nordicway, der er det billigste. Hvis det er for besværligt bruger vi webaodor,
Vi starter med at der ikke er nogen postkasse.
9. Andrea prøver at lave en lukket facebookgruppe.
Jørgen laver forslag til papir til runddeling vedr. facebookgruppe.
Den er både for ejere og lejere.
10. Godkendelse af referat.
Referatet er godkendt.
11. Eventuelt.
Næste møde: Julefrokost d. 11.12. kl. 17 i fælleshuset.
Vi starter med et møde på en time, hvor vi bl.a. skal drøfte generalforsamling. Peter og Kurt sørger for maden.